Skip til hoved indholdet MinSide MinSide

Genvalg til FællesBo næstformand

Mona Hedegaard blev genvalgt som næstformand for boligorganisationen FællesBo.

Et enstemmigt repræsentantskab på 103 delegerede besluttede tirsdag aften, at Mona Hedegaard fortsætter på posten som næstformand for FællesBo de næste to år.

- Jeg er meget glad og taknemmelig for genvalget. Jeg brænder for arbejdet i organisationsbestyrelsen og har fortsat stor lyst og energi til, som næstformand, at være med til at udvikle FællesBo. Allerede næste år begynder strategiarbejdet for de næste 4 år, og det glæder jeg mig til at få lov til at være en del af, siger næstformand Mona Hedegaard om arbejdet i de kommende to år.

Mona Hedegaard blev valgt ind i organisationsbestyrelsen i 2013 og har siden 2021 haft posten som næstformand. To af hendes boligpolitiske hjertesager er at styrke og udvikle beboerdemokratiet og arbejde for, at FællesBo er et godt sted at bo med gode og sunde boliger, der er til at betale - uanset hvor i kommunen man bor.

Repræsentantskabet genvalgte desuden følgende medlemmer til bestyrelsen: Mette Østergaard, Dinna Andrup Madsen, Henriette Lytorp og Jesper Schreiber.

Organisationsbestyrelsen består derudover af: Formand Finn Stengel Petersen, Bo Kristensen, Freddy Trans Horsleben Palle Frost Mortensen, Sarah Primdahl og Lars Korsgaard Rasmussen, som er valgt som medarbejderrepræsentant.

Som suppleanter blev valgt: Peter Thaisen, Jørgen Hørlyck, Danni Hansen og Kim Schou.

Skriv mig op

Nygade 20

7400 Herning

Tlf.: 9626 5858 / E-mail: post@faellesbo.dk

CVR nr. 26360501

Telefonisk henvendelse

Åbningstider
Mandagkl. 10.00 - 15.30
Tirsdagkl. 10.00 - 15.30
OnsdagLukket
Torsdagkl. 10.00 - 16.30
Fredagkl. 10.00 - 12.30

Personlig henvendelse

Åbningstider
Mandagkl. 10.00 - 14.00
Tirsdagkl. 10.00 - 14.00
OnsdagLukket
Torsdagkl. 13.00 - 16.30
Fredag
Lukket

Webstedslinks