Skip til hoved indholdet MinSide MinSide

Renoveringen af 326 boliger omkring Sct. Johannes Kirken er skudt i gang

Renoveringen af 326 boliger omkring Sct. Johannes Kirken er skudt i gang

Torsdag 21. maj 2025 blev en vigtig milepæl nået på Fredhøj, hvor FællesBo sammen med beboere og entreprenøren Egil Rasmussen A/S officielt markerede starten på renoveringen af 326 boliger omkring Sct. Johannes Kirken.

Startskuddet til et stort løft

Der var smil og god stemning, da det traditionelle første hammerslag blev slået, og startskuddet dermed lød til den længe ventede renovering. Mange beboere var mødt op for at fejre, at projektet nu for alvor er i gang.

– Afdelingen er fra 1948, og der er selvfølgelig blevet lavet småforbedringer gennem årene, men det er nu, bygningerne får den helt store omgang, de fortjener. Vi glæder os til at give Fredhøj nyt liv – både inde og ude, fortalte projektleder Lars Simonsen.

Han forklarede også, at renoveringen blandt andet skal forbedre indeklimaet, fjerne problemer med fugt og kulde samt sikre bedre isolering og ventilation.

Renoveringen er muliggjort med støtte fra Landsbyggefonden samt bidrag fra FællesBo og Herning Kommune. Den samlede renoveringsudgift er på cirka 550 millioner kroner.

Byggepladsen er ikke en legeplads

Som en del af arrangementet demonstrerede håndværkerne fra entreprenørfirmaet Egil Rasmussen en af de store maskiner – og understregede dermed tydeligt, at byggepladsen ikke er et sted for uvedkommende. To cykler var med vilje blevet placeret i maskinens kørebane og blev kørt over af larvefødderne som påmindelse om, hvor farligt det kan være at bevæge sig i området under arbejdet.

Fokus på beboerne

Formand for FællesBo, Finn Stengel, holdt tale og anerkendte, at det for mange beboere er en stor opgave at skulle flytte midlertidigt ud af deres hjem:

– Det er aldrig let at pakke sit liv ned, især ikke hvis man har boet det samme sted i mange år. Det kræver både overblik og tålmodighed. Men vi tror på, at det bliver det hele værd. Når I vender hjem, venter der jer boliger med nye køkkener, badeværelser, gulve og døre. Jeg er sikker på, at I vil opleve dem som små perler, man virkelig kan føle sig hjemme i, sagde han.

Boliger og fællesarealer i forvandling

Renoveringen omfatter blandt andet nye tekniske installationer, større og mere funktionelle badeværelser og køkkener. Alle boliger får nye gulve og bliver malet, så de fremstår lyse og moderne.

Også udendørs bliver der gjort meget for at skabe et attraktivt miljø. De fællesarealer, der forbinder bygningerne, får nye stier, beplantning og flisebelægning, og der bliver anlagt nye opholdszoner.

Klar i 2029

Renoveringen af Fredhøj udføres i etaper og forventes helt færdig i løbet af 2029. Inden da skal alle boliger gennem en grundig forvandling – og beboerne en midlertidig flytning – men målet er klart: Fredhøj skal være et endnu bedre sted at bo, nu og i mange år frem.

Skriv mig op

Nygade 20

7400 Herning

Tlf.: 9626 5858 / E-mail: post@faellesbo.dk

CVR nr. 26360501

Telefonisk henvendelse

Åbningstider
Mandagkl. 10.00 - 15.30
Tirsdagkl. 10.00 - 15.30
OnsdagLukket
Torsdagkl. 10.00 - 16.30
Fredagkl. 10.00 - 12.30

Personlig henvendelse

Åbningstider
Mandagkl. 10.00 - 14.00
Tirsdagkl. 10.00 - 14.00
OnsdagLukket
Torsdagkl. 13.00 - 16.30
Fredag
Lukket

Webstedslinks