Nyrenoverede boliger klar til udlejning
I afd. 21 Gormsvej i Herning er vi i gang med at totalrenovere alle boligerne.
Boligerne er opført i 1950’erne og gennemgår lige nu en totalrenovering med bl.a. nye gulve, nyt køkken og badeværelse, skabe på værelserne og en ny altan. Køkkenet indeholder køle-/fryseskab, indbygningsovn og induktionskogeplade, og der er mulighed for tilslutning af opvaskemaskine. På badeværelset er der mulighed for at installere vaskemaskine og tørretumbler.
Afdelingen er beliggende i et dejligt område mellem by og natur. Tæt på daginstitutioner, skoler, indkøbsmuligheder, og Herningcentret. Der er gode legepladser og grønne områder i afdelingen.
Til alle boliger hører et kælderrum, og derudover er der vaskeri i kælderen, cykelkælder, parkeringspladser samt mulighed for at leje en garage.
Vi er nu klar til at udleje 1. etape af de nyrenoverede boliger, og ønsker du en fremvisning, kan du kontakte os på tel. 9626 5858 eller mail post@faellesbo.dk
Du kan også se en video og billeder fra en af de nyrenoverede boliger herunder.
Priseksempler:
- 76 kvm, 3-rums, kr. 5.733. Indskud på kr. 17.632. Á conto varme kr. 800. À conto vand kr. 500. El opkræves direkte fra forbrugsleverandøren.
- 94 kvm, 4-rums, kr. 7.081. Indskud på kr. 21.808. Á conto varme kr. 900. À conto vand kr. 700. El opkræves direkte fra forbrugsleverandøren