Skip til hoved indholdet MinSide MinSide

Serviceinspektør søges til FællesBo

Brænder du for teknik og bygningsdrift? Så er du måske vores nye medarbejder?

Serviceinspektør søges til FællesBo i Herning, 32 timer

Som serviceinspektør hos FællesBo vil du få ansvaret for et mindre antal boligafdelinger med dertilhørende opgaver: Udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesplaner, budgetopfølgning, beboermøder og ad hoc inspektør-opgaver. Du skal derudover hjælpe resten af teamet på 5 kompetente og engagerede serviceinspektører med at lave vedligeholdelsesopgaver på vores afdelinger, råderetsopgaver og forsikringssager. Din nærmeste reference bliver drifts- og projektchef Kim Bredgaard Grarup.

Stillingen forudsætter, at du har en byggeteknisk baggrund, f.eks. ingeniør, bygningskonstruktør, byggeteknikker eller lignende, du har flair for tal og budgetter og sidst men ikke mindst er erfaren bruger af IT-systemer og bruger dem aktivt i dag.


Din profil:

En del af jobbet består i tæt dialog med bestyrelser og beboere, hvorfor det er vigtigt, at du har et godt overblik, er serviceminded og har en god evne til at kommunikere, lytte og handle.

I forhold til beboerdemokratiet kan der i perioder forekomme stor mødeaktivitet uden for normal arbejdstid, og derfor kræver jobbet en vis fleksibilitet i forhold til arbejdstiden. Kørekort til personbil er også et krav.

Det vil være en fordel, hvis du har arbejdet inden for den almene sektor før og kender lovgivningen.


Hvad tilbyder FællesBo?

Vi kan tilbyde en attraktiv, fleksibel og spændende arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejdsdage. Omgangstonen er uhøjtidelig, og samarbejde samt hjælpsomhed blandt kollegaer vægtes højt. FællesBo er en udviklingsorienteret arbejdsplads, med god plads til videreudvikling af den enkelte medarbejder.

Du tilbydes en attraktiv lønpakke og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2026 eller snarest muligt.


Ønsker du at vide mere?

For flere oplysninger vedrørende stillingen er du velkommen til at kontakte drifts- og projektchef Kim Bredgaard Grarup på tlf. 9626 5867.

Ansøgning og CV sendes til HR medarbejder Marianne Mathiasen pr. mail mma@faellesbo.dk eller post, FællesBo, Nygade 20, 7400 Herning, senest den 15. december 2025.

Samtaler vil finde sted den 18. december 2025.

FællesBo er en almen boligorganisation med 4.967 boliger i Herning kommune. FællesBo har ca. 100 engagerede medarbejdere. Hovedopgaverne er at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere bygninger og almene boliger med udgangspunkt i service og høj kvalitet. For yderligere information: www.faellesbo.dk.


Skriv mig op

Nygade 20

7400 Herning

Tlf.: 9626 5858 / E-mail: post@faellesbo.dk

CVR nr. 26360501

Telefonisk henvendelse

Åbningstider
Mandagkl. 10.00 - 15.30
Tirsdagkl. 10.00 - 15.30
OnsdagLukket
Torsdagkl. 10.00 - 16.30
Fredagkl. 10.00 - 12.30

Personlig henvendelse

Åbningstider
Mandagkl. 10.00 - 14.00
Tirsdagkl. 10.00 - 14.00
OnsdagLukket
Torsdagkl. 13.00 - 16.30
Fredag
Lukket

Webstedslinks