Skip til hoved indholdet MinSide MinSide

Vi har en billig ungdomsbolig til dig.

Hos FællesBo kan du bo både billigt og godt i en af vores ungdomsboliger. Når du søger blandt vores forskellige boliger, skal du være opmærksom på, at vores ungdomsboliger og studieboliger er to navne for samme type lejlighed. Der er hos FællesBo ikke forskel på studieboliger og ungdomsboliger.

På denne side finder du overblik over:

  • Hvordan skriver du dig op til en ungdomsbolig?
  • Kan jeg få en billig ungdomsbolig, selvom jeg ikke studerer?
  • Hvad indeholder en ungdomsbolig?
  • Kan jeg få fortrinsret til en ungdomsbolig?

Vil du skrives op til en ungdomsbolig hos FællesBo, så skal du starte med at finde den bolig, du ønsker at blive skrevet op til. Når du søger blandt vores ungdomsboliger, kan du sortere efter husleje, størrelse, adresse og meget andet.


Se alle ungdomsboliger her

Søg bolig

Sådan skriver du dig op til en billig ungdomsbolig

Hos FællesBo tildeles alle ungdomsboligerne efter en venteliste, som du finder på lejehuset.dk. Lejehuset.dk er en sammenslutning af flere boligforeninger i Herning og Midtjylland. Hvis du ønsker at bo i en af FællesBos ungdomsboliger, skal du starte med at finde din ønskede bolig i vores boligfinder. Herefter skal du notere dig boligen/afdelingen og oprette en bruger på lejehuset.dk. På Lejehuset.dk kan du herefter fremsøge boligen igen og skrive dig på ventelisten. Når du står forrest i køen til din valgte ungdomsbolig, er det igennem lejethuset.dk, at du bliver kontaktet. Når du først bor i din ungdomsbolig er det FællesBo, du er tilknyttet – du betaler husleje til FællesBo, og det er også hos FællesBo du kan få hjælp til dit lejemål.

Læs mere

Hvilke krav er der for at få en ungdomsbolig?

Ungdomsboliger hos FællesBo er forbeholdt personer, der er tilknyttet en uddannelse eller elevplads i Herning Kommune. Af samme årsag vil du ofte høre ungdomsboliger blive omtalt som studieboliger.



Hos FællesBo er du berettiget til at søge en ungdomsbolig, hvis du lever op til et af de følgende krav:

  1. Du er startet på en SU-berettiget uddannelse
  2. Du har en elevplads, står i lære eller arbejder som trainee
  3. Du har minimum 20 timers ugentlig dokumenterbar skolegang i dagtimerne, hvilket også dækker produktionsskole og andre uddannelser der ikke er SU-berettigede
  4. Du er i praktikophold som et led i optagelsen på en uddannelse
  5. Din sagsbehandler hos kommunen kan dokumentere, at du ung med særligt behov

Hvad indeholder en ungdomsbolig?

Vores ungdomsboliger er indrettet til at indeholde alt, du har brug for som ung i uddannelse. Boligerne er placeret centralt i Herning og omegn tæt på uddannelsesstederne. Udover, at huslejen er lavere end andre typer boliger, er vores ungdomsboliger også indrettet med eget køkken, så der er mulighed for at søge boligstøtte. De fleste ungdomsboliger har også tilknyttet et pengeløst vaskeri. Det betyder, at betalingen for din tøjvask trækkes sammen med huslejen.

Fortrinsret til ungdomsboliger – kom foran i køen.

Du kan være berettiget til at springe køen til en ungdomsbolig over igennem pendlerfortrin, hvis du bor uden for Herning Kommune og skal starte uddannelse på en institution eller virksomhed, der har adresse i Herning Kommune.

Kravene for at kunne benytte pendlerfortrin

  • Din nuværende adresse må ikke være i Herning eller Ikast-Brande Kommune.
  • Dit uddannelsessted skal være placeret i Herning Kommune.
  • Du skal have mindst 30 kilometer fra din nuværende bopæl til dit uddannelsessted.

Hvis du får tilbudt en studiebolig igennem fortrinsordningen, skal du kunne dokumentere, at du opfylder kravene.

Når du skriver dig på venteliste til en studielejlighed, skal du kontakte FællesBo for at få registreret dit fortrin.

Du kan læse mere om de forskellige typer fortrinsret her.

Nygade 20

7400

Herning

Tlf.: 9626 5858 / E-mail: post@faellesbo.dk

CVR nr. 26360501

Telefonisk henvendelse

Åbningstider
Mandagkl. 10.00 - 15.30
Tirsdagkl. 10.00 - 15.30
OnsdagLukket
Torsdagkl. 10.00 - 16.30
Fredagkl. 10.00 - 12.30

Personlig henvendelse

Åbningstider
Mandagkl. 10.00 - 14.00
Tirsdagkl. 10.00 - 14.00
OnsdagLukket
Torsdagkl. 13.00 - 16.30
Fredag
Lukket

Webstedslinks - CTA