Skip til hoved indholdet

Indkvartering af ukrainske flygtninge i FælleBo boliger

Gå tilbage

Tilføjet 7. april 2022

 

Når ukrainske flygtninge skal indkvarteres i Herning, vil FællesBo kunne påtage sig en del af opgaven.

Herning Kommune og FællesBo har været i dialog om håndteringen af de mange ukrainske flygtninge, der kommer til Herning, og kommunen har spurgt FællesBo, hvor mange familier, vi vil kunne finde en bolig til.

FællesBo har i øjeblikket en del boliger stående tomme, som senere skal bruges til midlertidig genhusning af egne lejere i forbindelse med renoveringerne. En del af disse boliger kan bruges til ukrainske flygtninge på tidsbegrænsede lejekontrakter, og der er derfor indgået en aftale med kommunen om, at FællesBo forsøger at hjælpe med så mange boliger som muligt.

Det er FællesBos forventning, at de fleste ukrainske flygtninge har et ønske om at komme tilbage til Ukraine, så snart det er muligt, og derfor giver denne løsning med tidsbegrænsede lejekontrakter mening for alle parter.

De tomme boliger i helhedsplans-afdelingerne er indtil nu og vil fremover også blive lejet ud på tidsbegrænsede kontrakter til andre interesserede, indtil FællesBo skal bruge dem til genhusning.