Udskydelsen af renoveringsprojekter får ikke betydning for Kløvervej og Markvænget
Af finansloven fra december 2021 kan man læse, at regeringen vil udskyde renoveringsprojekter for ca. 2 mia. kr. i den almene boligsektor.
FællesBo har været i dialog med Landsbyggefonden som oplyser, at det udelukkende vedrører de renoveringssager, som får tilsagn om støtte i 2022.
Da vi først lige har igangsat helhedsplan for Kløvervej/Markvænget og fremsendt ansøgning til Landsbyggefonden, forventer vi tidligst et tilsagn om støtte fra Landsbyggefonden i 2023. Der er en lang sagsgang med Landsbyggefonden, hvor materiale fremsendes og behandles af flere omgange.
Da vi tidligst forventer at få tilsagn fra Landsbyggefonden i 2023, vil udskydelsen ikke få betydning for jeres helhedsplan.